Du har måske hørt om DoS og DDoS . Ideen bag et sådant angreb er at ødelægge enhver organisations servere og dermed ikke tillade dem at levere tjenester til sine brugere. Ofte bliver en organisations hovedserver bombarderet med så mange adgangsanmodninger, at den går ned, hvilket nægter nogen service.
Ransom Denial of Service (RDoS) ligner hinanden, bortset fra at hackerne fungerer som afpressere. Lad os se, hvad Ransom Denial of Service (RDoS) er, og hvordan man forhindrer det ved at tage passende forholdsregler.
Hvad er Ransom Denial of Service (RDoS)?
Ransom Denial of Service er, når hackere beder dig om at betale dem et beløb og truer med at iværksætte et DDoS-angreb (Distributed Denial of Service), hvis du ikke betaler inden en bestemt dato og tid.
For at vise, at de er seriøse omkring RDoS-angreb, kan hackere også iværksætte et DDoS-angreb i et kort stykke tid mod den organisation, de løser. Du har måske også hørt om Ransomware : Hackere kræver penge efter at have krypteret alle data på enhver organisations servere.
I tilfælde af Ransomware krypterer hackere først en organisations data og sender derefter en løsesumbesked om, at de vil dekryptere dataene, når de får pengene. Med RDoS sendes der en note før enhver handling, der tydeligt angiver, at hackeren har adgang til virksomhedens servere og kræver et vist beløb i kryptovaluta inden en bestemt dato. Hvis penge ikke overføres til hackere, kan de fortsætte med at kryptere den pågældende organisations data.

Ransom Denial of Service (RDoS) Meddelelse om løsesum
RDoS forgriber sig på frygten for tab af data og tvinger folk til at betale for at undgå DDoS-angreb.
Skal løsesummen betales?
Eksperter siger, at du ikke skal betale løsesummen. De hævder, at hvis en organisation går med til at betale afpresningshackere, vil andre hackere også blive interesserede i at tjene penge på denne måde. Dette vil tilskynde andre hackere til at begå afpresning.
Eksperter siger også, at der ikke er nogen garanti for, at der ikke vil være et DDoS-angreb eller et Ransomware-angreb, selvom løsesummen er blevet betalt. Desuden vil sådanne handlinger tilskynde andre hackere til at udføre lignende afpresningshandlinger.
Skal du lade afpressere skræmme dig til at betale de penge, de kræver? Svaret er nej. Det er bedre at have en plan for at bekæmpe et sådant scenario. Det næste afsnit handler om, hvordan man forbereder sig på et DDoS-angreb. Hvis du har en plan på plads, behøver du ikke længere frygte DDoS, RDoS, ransomware eller lignende hacking-problemer.
RDoS-angrebsforebyggende foranstaltninger

At være forberedt er nøglen til at håndtere situationen med lethed
Hvis et DDoS-angreb opstår efter hackere kræver løsesum, er forberedelse nøglen til at håndtere situationen med lethed. Derfor er det vigtigt at have en DDoS-angrebsbeskyttelsesplan. Når du planlægger at beskytte mod et DDoS-angreb, skal du antage, at det kan ske flere gange. På den måde vil du være i stand til at lave en bedre plan.
Nogle mennesker opretter en katastrofegenopretningsplan og bruger den til at komme sig efter et DDoS-angreb. Men dette er ikke hovedformålet med artiklen. Du skal minimere trafikken til din virksomheds hjemmeside eller dens servere.
For en "amatør"-blog har en nedetid på 1 time muligvis ikke den store indflydelse. Men for realtidsbehandlingstjenester - banker, netbutikker og lignende - betyder hvert sekund noget. Det er noget, du bør huske på, når du opretter en DDoS-angrebsresponsplan i stedet for en genopretningsplan efter angreb.
Nogle vigtige punkter at overveje, når et RDoS- eller DDoS-angreb finder sted, er:
1. Hvad kan din internetudbyder gøre for dig?
2. Kan din hostingudbyder hjælpe dig ved at tage din hjemmeside fra værten i et stykke tid (indtil DDoS-angrebet stopper)?
3. Har du tredjeparts sikkerhedsleverandører, som Susuri, Akamai eller Ceroro, der kan registrere DDoS-angreb, så snart de starter? Disse tjenester kan også blokere angreb ved at identificere forskellige faktorer som geografi osv.
4. Hvor lang tid tager det at ændre serverens IP-adresse, før angrebet stopper?
5. Har du overvejet en cloud-baseret plan, der kan øge båndbredden, når DDoS opstår? Øget båndbredde betyder, at hackere bliver nødt til at gøre en større indsats for at udføre angreb. DDoS-angreb vil hurtigt stoppe, fordi hackere bliver nødt til at arrangere flere ressourcer til at nedbryde virksomhedens servere.
Se mere: